Forside

Den sky romantiker

Komponisten Kai Normann Andersen

 

Af Finn Gravesen og Jakob Faurholt

Udgivelsesdato: 24. oktober 2016

Vejl. pris kr. 300,00 (inkl. moms)

Gennemillustreret helbindsbog i farver

342 sider

 

Kan købes hos boghandlere over hele landet samt på nettet

Musikkens vandbærere

vol 1

 

Af Finn Gravesen og Jakob Faurholt

Udgivelsesdato: august 2015

Kan rekvireres direkte fra forlaget

Hæfte, 36 sider

 

Den sky romantiker er beretningen om en af Danmarks helt store musikalske skikkelser – komponisten Kai Normann Andersen – hans værk og liv 1900-1967.Kai Normann Andersen var en meget beskeden mand, og det til trods for, at han havde nok at prale af. Han har komponeret i nærheden af 1000 melodier, og langt de fleste danskere kender mindst én af hans sange: Glemmer du, Man binder os på mund og hånd, I dit korte liv, Den allersidste dans, Den gamle skærslippers forårssang … og vi kender også dem, han arbejdede tæt sammen med: Liva Weel, Poul Henningsen, Marguerite Viby, Børge og Arvid Müller, Mogens Dam, Otto Lington, Poul Reichhardt ... og selvfølgelig hans partner gennem et langt liv Ellen Gottschalch.

 

Kai Normann Andersen var dansker, men han elskede alt hvad der var fransk. Det siges ofte, at hvis han havde været amerikaner, havde han indtaget Hollywood med hud og hår. På linje med Richard Rodgers, Irving Berlin og Cole Porter.

Han forsynede os med mange af de revy- og filmsange, som i tre generationer er blevet sunget og fløjtet her i landet på gaden, på plade og i radioen.

 

I Den sky romantiker får læseren et overblik over og grundigt indblik i tidens underholdningsmusik, revy, film, dans, politik og kulturpolitik, og dertil er bogen propfuld af hidtil ukendte billeder og andre dokumenter om ’de vilde tyvere’, ’de farlige tredivere’, krig og efterkrig og hvad der fulgte. Kai Normann Andersen var med, og hans musik ses i lyset af verden omkring den.

 

Vedlagt bogen er en cd, indspillet af bl.a. Lise-Lotte Nielsen og Per Jellum (sang) samt pianisten Henrik Metz. Cd'ens repertoire giver lytteren et indtryk af komponistens mindre kendte værker, heriblandt balletmusik, højskolesange, engelsksprogede musicalsange og bidrag til det danske Melodi Grand Prix.

Hvem strøg Karajans skjorter?

Hvad hed Arthur Rubinsteins bladvender?

Hvorfra får Nikolaj Znaider sin harpiks til buen?

 

Man kan godt blive lidt træt af alle de stjerner – Karajan, Elvis, Pavarotti, Vera Lynn – og deres solbeskinnede liv. Som om det alene er deres fortjeneste, at vi får vores musikalske oplevelser. Sandheden er jo, at hvis vi ikke havde alle ’vandbærerne’, ville det stå sløjt til med musikkulturen.

 

– Hvem sørgede fx for blomsterne til Anne Sofie Mutter ved hendes debut i 1977 med Mozarts Violinkoncert i G-dur sammen med Berlinerfilharmonikerne og

Herbert von Karajan?

– Hvem sørgede for luft til bælgen, da Carl Nielsens Commotio blev opført første

gang i Århus Domkirke 14. august 1931 med Emilius Bangert ved orglet?

– Hvem formgav og tildannede den baton, Georg Solti havde i højre hånd, da han

dirigerede Nibelungens Ring i Bayreuth i 1983?

– Hvem tilvirkede den harpiks, som Fritz Kreisler gned sin hestehårsbue med, inden han omkring 1805 spillede sin egen Liebesleid første gang for et henført publikum? ...

 

Så megen undren, så mange spørgsmål – og der er mange flere at stille. Vi giver

nogle af svarene i denne publikation, som rummer første del af et større encyklopædisk fiktions-arbejde for at få musikkens vandbærere og deres indsats frem i lyset. Det er ganske vist imod deres undselige væsen, men vores publikation skal ses som en beskeden anerkendelse af den uvurderlige indsats, de – sammen og hver for sig – har ydet i musiklivet, og uden hvilken musikken ville være ilde stedt.

Forlaget Clemmer Du | Rejsbygade 4, 3. sal, 1759 København V

T: 61 60 47 90 / 23 70 52 52 | E: kontakt@clemmerdu.dk | CVR-nr: 36639571